5 outfits til layering stilen

Har du lyst til at opgradere dit hverdags outfit, er layering trenden en god måde at gøre dette på. Her opnår du et komfortabelt outfit, da du nemt kan tilpasse det i løbet af dagen, hvis det bliver varmere eller koldere, og det passer derfor perfekt til efteråret, vinteren og foråret, som netop kan være meget omskiftelig. 

 

For at hjælpe dig på vej, har vi her samlet en række stilsikre outfits, som vil give dig den perfekte layering stil. 

 

#1 Fra tyndt til tykt materiale

En god regel er at det inderste lag er det tyndeste, f.eks. en skjorte eller T-shirt. Dernæst kommer en pullover eller striktrøje, og til sidst en jakke udover de andre elementer. Et godt materiale at have inderst vil være bomuld, som er åndbart, og yderst kan du vælge en uldjakke, som giver mere varme.

#2 Vælg en farvenuance

Det er vigtigt at huske, at de farver man vælger til en layering stil, skal komplimentere hinanden. Når man har mange lag på, kan man gøre outfittet mere roligt, ved at vælge en ens farvenuance, eksempelvis blå eller grå.

#3 Mønster på mønster

Man kan også inddrage mønster i sit layering outfit, som vil gøre dit look mere spændende. Her er det vigtigt, at du ikke vælger at alle delene har et mønster. Vælg eksempelvis en mønstret skjorte og jakke, men lad strikken være ensfarvet. Du kan også vælge at kombinere mønstre, såsom en skjorte med print og en blazer med tern.

#4 Strik på strik

Til de helt kolde dage, kan man også vælge at lave layering af strik elementer. Vælg til det inderste lag en rullekrave og derefter en striktrøje med lynlås. Til sidst kan man tage en blazer eller jakke udover, alt efter om det skal bruges til arbejdet eller en casual anledning.

#5 Brug forskellige teksturer

Varier i de forskellige teksturer i de tøjdele du vælger, så du igen giver noget liv til dit outfit. Vælg nogle forskellige materialer, eller vælg det samme materiale men med forskellige finishes, såsom bomuld og børstet bomuld. Vælger du eksempelvis at gå all-in på et sort outfit, kan det give det mere liv, hvis der er forskellige materialer.