Mmmm, en varm brise, duften af friskklippet græs og lyden af fugle der kvidrer. Yep, nu er sommermånederne kommet.

 

Det betyder også, at vi begynder at føle trangen til at læne os tilbage, slappe lidt mere af og nyde de afslappende vibes – hvor skønt!

 

Men før du popper roséen og slentrer hen til hængkøjen i baghaven så spids lige ører. Bare fordi vi bliver lidt mere casual, så er der ingen undskyldning for en forhastet tøjstil.

 

Men nu ingen grund til bekymring. Vi har sammenfattet en lille inspirationsguide, så du helt enkelt kan foretage et fashionabelt farvevalg til sommermånederne.

 

Skal vi kigge på det?

Det blå og grønne farvefundament

 

 

Okay, vi kender og elsker allerede den blå farve. Så hvad nyt er der ved den blå farve?

 

Ja, altså, ikke andet end at den blå farve der brager frem nu her ser absolut fantastisk ud, når den kombineres med de lyse sand og khaki farver.

 

Og den grønne farve? Det er virkelig den opfriskende farve den her sommer. Ikke fordi den er specielt ny, men den grønne farve blevet dristig – og vi elsker det! Du ser grønne print skjorter og organiske materialer i gadebilledet, som skaber et dragende blikfang. Er du bange for at komme til at se for frembrusende ud, er det altid en god idé at have lidt lyst og hvidt herretøj at balancere med.

 

  

Er det bare mig, eller er det varmt herinde?

 

 

Urgh, vi kender godt følelsen. Især når det kommer til at skulle have sit business outfit på om sommeren. Det absolut bedste tip du kan få på den front? Skift til et lettere og åndbart materiale tidligt på sommeren. Det sidste du ønsker er, at være nødt til at beholde blazeren på, bare for at dække for, ja, ehm, skal vi sige et lidt for opvarmet område.

 

Følg din intuition

 

 

Selvom vi mener, at ovenstående farvekombinationer er virkelig stærke sammensætninger til sommeren, skal du bestemt ikke følge dem, hvis det betyder, at du skal hive din tætte og varme uldblazer ud af skabet i juli måned, bare fordi den er Indigo blue.

 

Du kan nemt finde rigtig gode materialemuligheder til sommeren. Bomuld er et generelt køligt materiale som er lidt mere stift i det, end så meget andet. Det passer perfekt ind i et mere casual vibe.

 

Skal du have et mere letvægtigt og åndbart materiale, bør du kigge efter hør, der er et kærkomment materiale i de varmere måneder. Hør er thermoregulerende, hvilket egentlig bare betyder, at tøjet har en naturlig egenskab til at regulere temperatur. Det må man sige er belejligt hen over sommeren, synes du ikke?