Julen er lige om hjørnet, og snart kommer du til at danse rundt om juletræet til “Nu’ det jul igen..”. Læs med og få de største tendenser fra vores Christmas-kollektion, lige fra det bløde materiale velour til vores cool rock’n’roll jakkesæt. 

Røde toner

Hvis der skal vælges en enkelt farve, som kan få titlen som den ultimative julefarve, må det være rød. I julesæsonen i år ses den røde farve overalt i modebilledet, og vi er vilde med det! Gå all-in på den røde farve med et rødt look fra top til tå, eller vælg en enkelt rød style, som vil bryde med resten af dit outfit.

Bløde teksturer

Shout-out til jakken over dem alle denne sæson, velourjakken. I julesæsonen i år har vi fokus på den hyggelige tid med bløde materialer, og velour-jakken bliver hyldet som denne sæsons svar på de bløde materialer. Understreg det bløde look med et par tidløse jakkesætsbukser and bliv en del af velour-hæren.

Rullekraven

Rullekravetendensen er på sit højeste og denne sæson ses rullekraven i nye farver, som bordeaux. Rullekraven er den perfekte strik, da den både er tilpas nedtonet, men samtidig formel, og den passer perfekt under en blazer til de kommende julefrokoster eller med en cool bomberjakke for et mere afslappet look.

Rock’n’Roll stil

Der var engang hvor mænd var mænd med en rå stil, og vi er vilde med de edgy og maskuline outfits. I julesæsonen i år mikser vi mørke farver med teksturer, militære referencer og print, som giver dig det ultimative rock’n’roll look, der vil få dig til at adskille dig fra mængden til de kommende julefester.